Udskoling

Sundhedsplejen har i udskolingen fokus på, at eleverne bliver opmærksomme på deres egen sundhed og trivsel.

Udskolingen:
7. klasse

Eleverne inviteres til en individuel sundhedssamtale - og undersøgelse.
Formålet er at følge op på elevernes helbred, sundhed og trivsel, når de er i starten af udskolingen.
Inden samtalen vil eleverne udfylde et trivselsspørgeskema i deres klasse.
Samtalen vil tage afsæt i de enkelte elevers besvarelser, hvorved vi bedre kan kvalificere og målrette samtalen i forhold til den enkelte elevs ønsker og behov.
Ved undersøgelsen vil eleverne blive målt og vejet og få fortaget en synsprøve.

8. klasse: Tilbuddet i ottende klasse vil være Sundhedskaravanen, som er en sundhedsdag om nikotin, rusmidler og seksuel sundhed.
Formålet med Sundhedskaravanen er at formidle viden samt skabe rum til refleksion og debat blandt de unge.

9. klasse: Eleverne inviteres til sundhedssamtale- og undersøgelse.
Formålet er at give en samlet vurdering af elevernes helbred, trivsel og sundhed inden de afslutter 9. kl.
Forinden samtalen, besvarer eleverne et trivselsspørgeskema fra BørnUngeLiv i deres klasselokale.
Elevernes besvarelser vil være omdrejningspunkt for samtalen.
Det betyder, at vi bedre kan kvalificere og målrette samtalen i forhold til elevernes ønsker og behov.
Ved undersøgelse bliver eleverne målt og vejet samt får lavet en syns- og høreprøve.