Forældretrivsel
Efterfødselsreaktion
Sundhedsplejen er opmærksom på, hvordan begge forældre trives i deres nye roller.
Jeres sundhedsplejerske har særlig fokus på, hvordan I trives som forældre, når jeres barn er 4-5 uger gammel. I tilbydes en test bestående af Edinburgh Postnatal Depression Scale- EPDS og Gotland skalaen.
Vi har sammen mulighed for at snakke om, hvordan I har det. Ikke alle forældre oplever barslen som en lykkelig tid. I har mulighed for at få omsorgsbesøg fra jeres sundhedsplejerske.
Har dit humør ændret sig snak med din partner, sundhedsplejersken eller din læge.
Forældre kan individuelt eller sammen henvises til et Rådgivningsforløb på Poppelgården Familiecenter.
Snak med din sundhedsplejerske om det.
Sammen uden vold

Hvidovre Kommune arbejder med indsatsen Sammen uden vold.
Kommunens sundhedsplejersker er opkvalificeret til at opspore og rådgive familier, der lever med voldsomme konflikter eller vold, og henvise dem til relevant hjælp. To gange i løbet af barnets første leveår screener sundhedsplejerskerne for voldsomme konflikter og vold gennem en screeningsmodel, der er særligt udviklet til småbørnsfamilier.
Som en del af indsatsen tilbyder kommunen et gruppetilbud til småbørnsforældre, der oplever voldsomme konflikter.
Ved at sætte ind over for voldsomme konflikter og vold mellem forældrene tidligt i barnets liv er det muligt at give barnet en mere tryg begyndelse på livet.
Det kan gøre en stor forskel for jer som forældre og derfor også jeres barn.
Sammen uden vold – Småbørnsforældre er udviklet af Mary Fonden, Dialog mod Vold, Ole Kirk’s Fond og Albertslund, Glostrup, Helsingør, Hvidovre og Høje-Taastrup Kommuner.
Læs mere hos Mary Fonden.
Læs mere her:https://www.maryfonden.dk/projekt/sammen_uden_vold_smaabornsforaldre/
At blive far
For yderligere information om mænds trivsel og mere om mænds efterfødselsreaktioner se hjemmesiden www.sundmand.dk.
Mænd kan også have en efterfødselsreaktion. det rammer 8-10 %. Der er hjælp at få ved at tale om det, eller hvis det er nødvendigt få et forløb på Poppelgården. Sven Åge Madsen Psykolog beskriver mænds efterfødselsreaktioner.
Farforlivet er en hjemmeside om at være far, og hvilke aktiviteter, der kan være i nærområdet.
Mange fædre vælger at holde orlov med deres barn. Læs mere om orlov på Borger.dk.
Har du problemer i parforholdet eller skilsmisse, har du mulighed for rådgivning og husly via Mandecentret.
Tryghedscirklen
Få flere glade øjeblikket med dit barn
Sundhedsplejen tilbyder kursusforløb til forældre med børn i alderen 0-3 år.
Vil I gerne have flere positive oplevelser og en bedre hverdag med jeres barn? Kan samværet med jeres barn nogle gange være svært og er det indimellem vanskeligt at forstå jeres barns signaler og behov?
Det kan også være, at du eller din partner har haft en efterfødselsreaktion.
Hvis ja, så kan dette forældrekursus være noget for jer. På forældrekurset får I redskaber til at aflæse jeres barns følelser og hjælp til at håndtere svære situationer med barnet, f.eks. når barnet er svær at trøste, klynkende, grædende, utrygt, ”klæbende” eller uroligt. Det kan være med til at give færre konflikter med barnet, flere glade øjeblikke med jeres barn og ro på familielivet.
Der er mulighed at deltage i gruppe med andre forældre. Forløbet strækker sig over 8-10 gange, ca. hver 2. uge. Det er gratis at deltage og vi forventer, at I møder op til de aftalte kursusgange.
Hør mere om TryghedsCirklen og få oplyst tidspunkter for kommende forløb: sundhedsplejen@hvidovre.dk eller telefon: 36 39 37 65